tirsdag den 3. juli 2012

Manuelt nætværk


Jeg fik i dag en email fra vores teleudbyder CBB. De skrev bl.a. "Hvis telefonen ikke automatisk finder netværk i udlandet, kan det hjælpe at slukke og tænde den. Hvis dette ikke virker, skal du søge efter manuelt netværk på telefonen".

Jeg ved ikke hvad et manuelt netværk er, men det lyder som noget man kan spare en del strøm på.

fredag den 25. november 2011

Liget af en død mand


I dag på BT.dk kan man finde følgende overskrift:

"Liget af død mand fundet i jysk fiskesø"

Hvis det havde været liget af en levende mand var jeg nok blevet mere overrasket, men liget af en død mand, det har man ligesom hørt om før.

Det bliver dog ikke bedre hvis man læser artiklen, her står der nemlig:

"Liget af en mand er fundet i en fiskesø i Vestjylland. Der er ingen tegn på forbrydelse, siger politiet.
En druknet mand blev fredag morgen fundet i en fiskesø nær Tarm i det vestlige Jylland.
Politiet kender endnu ikke årsagen til, at manden er omkommet."

Måske er han død fordi han er druknet - det er bare et bud..............

lørdag den 12. marts 2011

Kage med kage på


I går i P4 havde radioværten besøg af en kagekonditor, mon han planlægger at få besøg af en ostekonditor i næste uge??

mandag den 27. september 2010

Ikke noget at skrive hjem om


Den anden dag læste jeg på forsiden af den lokale avis: "Diana Soelberg Andersen fra Køge fik seks uger uden musik, hårprodukter, rigtig mad og ikke mindst en kæmpe oplevelse i årets Robinson Ekspedition."

Det var da en skam at den store oplevelse fuldstændig udeblev. ;-)

Hvad koster det at låne noget gratis?


Jo jo det er da et godt tilbud jem & fix. Men jeg ville næsten hellere 'låne en trailer gratis'. Det ville være et endnu bedre tilbud. Jeg mener bare, hvis traileren er gratis, hvorfor så nøjes med at låne den?

Faktisk fremgår det heller ikke af skiltet her, hvorvidt det koster penge at låne den gratis trailer. Er det mon gratis at låne den? ;-)

tirsdag den 15. juni 2010

Sælger de hunde??


I morges i radioavisen var der et indslag fra en boligforening, jeg hørte egentligt ikke rigtigt efter, men pludselig hørte jeg den venlige journalist spørge: "Hvad tror du at beboerne siger til at I nu forbyder hunde og ølsalg?............den lader vi lige stå et øjeblik..............

torsdag den 11. februar 2010

Hvis kalender?


Den anden morgen hørte jeg i radioen:
“Hvis du, kære lytter, sidder og kikker i din kalender, ligesom mig.”

Hvordan kan radioværten sidde og kikke i lytterens kalender. Hvor mange lyttere har det program egentligt, det kan blive til rigtig mange kalendere.

Det virker for mig lidt uoverskueligt.

onsdag den 17. juni 2009

Nye ord dukker op

Jeg har lige hørt på P3, at hele Barcelona omvandles, i forbindelse med en musik festival. Radioværten brugte ordet hele 3 gange i indslaget.

Men det der undrede mig endnu mere, var at jeg efterfølgende fik over 1000 resultater på en Google søgning på ordet "omvandles".

Gad vide hvad ordet betyder?

mandag den 15. juni 2009

Godt man ikke er ansat dér

Så er det igen Nordjyske.dk der er ude med en drabelig overskrift:

"Lindø skærer i ansatte"

men forskrækkelsen lægger sig dog hurtigt når man læser videre - der er tale om at Lindøværftet skal fyrer 175 mand.

Pyyha!!!! selvom det selvfølgelig er slemt nok for disse mennesker, så kommer de trods alt ud uden fysiske skræmmer.

torsdag den 9. april 2009

Nogle ordentlige øser

Jeg hørte i dag i P3 nyhederne om de stakkels italienske ofre for jordskælvet for nylig. De har det svært, det er klart, men heldigvis har de store biler, må jeg formode.

Nyhedsoplæseren læste:
"Igen i nat har indbyggerne sovet i telte på campingpladser og i biler."

Jeg tror ikke engang jeg ville kunne få plads til et lille spidstelt, i vores gamle xantia.

torsdag den 2. april 2009

Hvor stor er sådan éen egentlig??

I dag på Nordjyske.dk læste jeg denne overskrift:

"73-årig mand faret vild i jolle."

og så var det at jeg tænkte: hold da op en stor jolle det må have været. Jeg mener, hvis man kan fare vild i den. Stakkels mand, man ser det jo for sig.......Halloooo, er her nogen?????

Men så læste jeg videre:

"En 73-årig mand var onsdag aften lidt i tvivl om, hvor han var sejlet hen."

Nåååå, der var slet ikke tale om en kæmpe monsterjolle, men om en 73-årig mand, i jolle, der var faret vild.

mandag den 30. marts 2009

Forskelligt ens?

Kan noget være forskelligt ens, eller hvad med ens forskelligt?
Min påstand er ja.

Jeg har tit diskuteret dette med venner, familie og kollegaer, men jeg har endnu ikke mødt nogen som var, så meget som, på vippen til at give mig ret. Derfor vil jeg nu prøve at argumentere for min påstand, bla. ved hjælp af to illustrationer.

Kik på tegningen med de ni figurer, her til højre. De tre figurer til venstre har samme facon, de tre i midten har samme farve, og de tre til højre har samme bredde.

Min påstand er så, at figurerne i de tre kolonner er forskelligt ens.


Nu prøver vi at stramme den lidt. På tegningen her til højre, er der ligeledes ni figurer. Figurerne har samme facon i helholdsvis kolonne 1, 2 og 3. Men hvis vi kikker på de tre øverste figure, så afviger de i farven fra dem de er i kolonne sammen med. De tre afviger, hver i sær, i farven fra dem de, hver i sær, er i kolonne sammen med.

Med andre ord, de tre er ens forskellige.

Jeg håber hermed alle er overbevist.

torsdag den 26. marts 2009

Du ligner en ...

Den anden dag hørte jeg her i vores lille hjem, min kone sige "Du ligner en der skal tisse". Vores 7 årige søn, på hvem henvendelsen var møntet, svarede lidt utraditionelt men 100% korrekt (efter min mening): "Men det er jeg altså ikke". Underforstået: "Jeg er ikke en der skal tisse".

Mange andre på hans alder (og ældre), ville have svaret: "Men det skal jeg altså ikke".

Det gjorde hans gamle sprog fanatiske far lidt ekstra stolt.